Gå til hovedindhold

Klippekort

Hvis du har en væsentlig og varig funktionsnedsættelse, hvor der er visiteret personlig pleje flere gange dagligt, kan du få visiteret klippekort.

Indhold

    Ny ældrelov og klippekort – hvad betyder det for dig?

    Fremover bliver hjælpen samlet i ét forløb kaldet helhedspleje. Det betyder, at du ikke længere får enkelte ydelser som rengøring, træning, pleje eller klippekort bevilliget hver for sig – det hele samles i et forløb.

    Hvis du får hjælp efter 1. juli 2025:

    Du starter direkte i helhedspleje.

    Hvis du er tildelt hjælp før 1. juli 2025:

    Du beholder din nuværende aftale om hjælp. I løbet af efteråret 2025 og frem til sommeren 2026, vil din nuværende aftale overgå til helhedspleje. Du mister ikke din hjælp og heller ikke indsatsen i klippekortet – men du får større indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives. Når det er din tur til at overgå til helhedspleje, sker det efter vi har lavet aftale med dig.

    OBS: Nogle borgere er ikke omfattet af ældreloven. Her vil klippekort fortsat være en selvstændig ydelse.