Gå til hovedindhold

Kerneopgaven

I Hjemme- og Sygeplejen understøtter vi den fælles kerneopgave i Social & Sundhed "Sundhed, mestring og fællesskabelse".
Dette gør vi ved at yde den nødvendige støtte og træning til borgere, som bor i eget hjem, og som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv mestrer opgaverne.

Indhold

    Kerneopgaven er:

    At understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og ønske om at deltage i sociale fællesskaber.

    Vi

    • tager afsæt i borgerens oplevelse, helhedssituation og ønske om at kunne udfolde sit potentiale, leve et sundt, aktivt og meningsfuldt liv med høj livskvalitet, og forsørge og klare sig selv længst muligt uden hjælp.
    • samarbejder med borgeren, borgerens netværk og omgivelser om kerneopgaven
    • arbejder [habiliterende / rehabiliterende v.2.0] med deltagelse af flere fagligheder og med borgeren som aktiv medskaber af den ønskede effekt.
    • støtter de borgere, der ikke kan klare sig selv, når hjælp er nødvendig.
    • skaber sammen med borgeren rammer og tilbud, der understøtter borgerens sundhed og livskvalitet og muligheder for at leve et godt, aktivt og meningsfuldt liv
    • fremmer fællesskaber og meningsfulde aktiviteter, hvor borgere hjælper borgere og skaber værdi sammen.

    Det betyder,

    • At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. F.eks. når Hjemme- og Sygeplejen modtager en ny borger, så startes der med at lave mål og delmål sammen med borgeren med udgangspunkt i, hvad borgeren gerne vil kunne.
    • At hjemme- og sygepleje ydes som støtte til selvhjælp med fokus på at gøre borgeren selvhjulpen. Vi skal agere sundhedsfremmende og forebyggende og have fokus på borgerens ressourcer, uanset borgerens livssituation og helbredstilstand.
    • At afhjælpe de følger, der er forbundet med sygdom eller alderdom
    • At forebygge ensomhed hos borgerne ved at motivere til aktiviteter i borgerens netværk eller henvise til aktiviteter i lokalsamfundet. Desuden vil Hjemme- og Sygeplejen i samarbejde med andre organisationer arrangere arrangementer som f.eks. spisevenner, julefrokoster og ”demens ledsagere”.
    • At vi yder en høj faglig kvalitet i plejen, og vi lader os udfordre på fagligheden af borgerens oplevelse af merværdi. Det kræver, at vi sammen med andre faggrupper skaber den røde tråd i opgaveløsningen, så borgerne oplever kvalitet i den hjælp, de modtager, samt en god oplevelse. F.eks. hvis vi skal lære en borger at blive selvhjulpen i den personlige pleje, så koordineres det med den vedligeholdende træning, så der er samme fokus.

    For at leve op til kerneopgaven betyder det:

    • At vi har fagligt veluddannet personale, der har de kompetencer, der er behov for for at udføre opgaverne professionelt. Det handler både om de faglige og personlige kompetencer, som udvikles via praksislæring og sidemandslæring i borgerens hjem.
    • At vi giver støtte og træning, der er tilrettelagt, så borgeren vedligeholder, udvikler eller opøver sine færdigheder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp og med respekt for den enkeltes livsform.
    • At vi tager initiativ til at udvikle tæt samarbejde med andre faggrupper. 
    • At vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang og udvikler kompetencer via praksis, som sker via vidensdeling. Hjemme- og Sygeplejen vil have fokus på alle borgeres mål - også de borgere som ikke indgår i rehabiliteringsforløb.