Praktisk hjælp til rengøring
Omfatter som udgangspunkt hjælp til rengøring svarende til en 2-værelses lejlighed og gives som hovedregel hver 14. dag.
Støtte til rengøring i hjemmet
Hvis du har svært ved selv at klare rengøringen, kan du søge kommunen om hjælp. Før der bevilges støtte, vurderes det, om du med passende hjælpemidler og støtte kan klare dele af rengøringen selv. Du kan få hjælp til rengøring af almindelige opholdsrum – fx stue, soveværelse, køkken, bad og entré.
Hjælpen kan omfatte:
- Skift af sengetøj
- Aftørring af støv på flader i rækkehøjde
- Gulvvask
- Støvsugning af gulve, tæpper og møbler
Du deltager aktivt i rengøringen sammen med medarbejderen, så dine færdigheder vedligeholdes. Omfanget af hjælpen afhænger af en individuel vurdering – herunder om andre i husstanden kan hjælpe.
Bemærk, at hjemmeplejen ikke hjælper med oprydning efter gæster eller pasning af kæledyr.
For at kunne modtage rengøring fra vores rengøringsteam, vil vi bede om at du har de nødvendige redskaber i din bolig. Du kan læse nærmere om hvilke redskaber i dokumentet "Borgerens hjem en arbejdsplads"